Det syder og bobler citronen for tiden...

Hej Lemonadies


Det er efterhånden lidt tid siden vi har opdateret jer lidt mere end blot i små glimt på instagram.


Den seneste store ting som er sket i Citronen er jo vores nye remade linje "Its a Keeper". Tusind for jeres modtagelse ! Det er så dejligt, og vi lover jer at der er mange flere smukke sæt på vej. I øvrigt det perfekte efterårs/vinter sæt da det ikke kun er super pænt, men også super varmt 😍


... Og så går vi ellers en super intens periode i møde lige om lidt.

I slut November (29 + 30) POPPER vi OP i Århus for anden gang ! Juhu ! De glæder vi os helt vildt til. Især fordi det næsten er præcis 1 år siden vi poppede op for første gang i Århus, og en hel del nye Odd Lemons er kommet til det seneste års tid, så det bliver virkelig spændende for os at se, hvor mange af jer vi får lov at møde denne omgang. Det er ingen hemmelighed at vores forventninger er ok høje ovenpå sidste år som var en ret stor succes i forhold til hvor kort tid vi havde været igang på daværende tidspunkt, så lad os se hvad der sker i år 🤩 Uanset hvad glæder vi os ihvertfald helt vildt til at møde jer i Jylland !


Udover det, arbejder vi intenst på vores første kollektion som vi ikke kan vente med at vise jer og se hvordan i tager imod. Det giver os virkelig en lykkefølelse indeni, at vi endelig er igang med at gøre vores egne design ideer til virkelighed, og så har vi bare fået det bedste samarbejde op og køre med den lille systue Little Line Studio på Østerbro. Det fungerer lige som vi havde drømt om. Nemt, professionelt og høj kvalitet, og så er vi med gennem hele processen. I kan godt glæde jer ! Det bliver magisk venner !


På sidelinjen arbejder vi også på nye prints til nye produkter, optimeringer af universet og nye ideer der har meldt sig på banen.


December er lige om hjørnet og her planlægger viat forkæle jer en hel masse, og så starter et nyt år med nye mål og nye drømme jo nærmest om et split sekund ! Tiden flyver afsted og vi når kun halvdelen af det vi gerne vil ! 😂 Og så er vi faktisk alligevel blevet ret gode til at stoppe op og være stolte og taknemmelige for, hvad vi har opnået på kort tid. Det skal man altså lige huske indimellem.


Til slut vil vil gerne sige tak tak TAK for jeres evige støtte og opbakning ! Det betyder simpelthen bare mere end i aner og i redder ofte vores dag ❤️


Kærlighed og Citroner

Mathilde & Alice

Odd Lemon 
Studio & Shop
Nansensgade 42, 1366 København 
Denmark

 

Wed-thursday 12.00-17.30
Friday : 12.00 - 17.00

Saturday : 12.00-15.00

Sunday- Tuesday : closed

Odd Lemon is a small feel good fashion brand, we try to spread the joy of dressing up, glitter and personal style, while having a focus on sustainability, local design and production.

0